Vedtægter for Ejerforeningen Taarbækhave

Generalforsamling.

§ 1.

Stk. 1. Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed.

Stk. 2. De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, hvem afgørelsen vedrører, indbringes for generalforsamlingen.

Stk. 3. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved stemmeflerhed efter
fordelingstal. Undtagen er beslutninger efter § 7 stk. 5.

Stk. 4. Til beslutninger om væsentlig forandring af fælles bestanddele og tilbehør eller om salg af væsentlige dele af disse eller om ændring i denne vedtægt kræves dog, at 2/3 af de stemmeberettigede såvel efter antal som efter fordelingstal stemmer herfor.

Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede såvel efter antal som efter fordelingstal, afholdes ny generalforsamling inden 8 uger, og på denne kan forslaget - uanset antallet af fremmødte - vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer efter antal og fordelingstal.

§ 2.

Stk. 1. Hvert år afholdes inden udgangen af maj måned ordinær generalforsamling. Dagsordenen for denne skal omfatte følgende punkter:

1) Valg af dirigent og referent.
2) Fremlæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.
3) Forelæggelse til godkendelse af årsregnskab med påtegning af revisor.
4) Forelæggelse af vedligeholdelsesplan for ejendommen til godkendelse.
5) Forslag.
6) Budget.
7) Valg af formand for bestyrelsen, for såvidt han/hun afgår.
8) Valg af andre medlemmer af bestyrelsen.
9) Valg af suppleanter.
10) Valg af revisor og suppleant for denne.
11) Eventuelt.
Stk. 2. I en af bestyrelsen autoriseret protokol optages en kort beretning om forhandlingerne. Beretningen underskrives af dirigenten og bestyrelsen.

§ 3.

Stk. 1. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel og højest 8 ugers varsel.

Stk. 2. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsordenen. Forslag, der agtes stillet på generalforsamlingen, skal fremgå af indkaldelsen og samtidig med denne fremlægges til eftersyn for medlemmerne på et i indkaldelsen angivet sted. Årsregnskab og budget udsendes sammen med indkaldelsen eller senest 1 uge før generalforsamlingen.

Stk. 3. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, når det til behandling af et angivet emne begæres af mindst 1/4 af ejerforeningens medlemmer efter antal eller efter fordelingstal, eller når en tidligere generalforsamling har besluttet det.

Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 2 ugers varsel.

Stk. 5. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsordenen. Ændringsforslag kan stilles på generalforsamlingen.

§ 4.

Stk. 1. Ethvert medlem har ret til at få et angivet emne behandlet af general- forsamlingen. Begæring om at få et emne behandlet af den ordinære generalforsamling må være indgivet senest 3 uger før generalforsamlingen.

Stk. 2. Sådanne forslag samt de forslag, som bestyrelsen stiller, skal udsendes til medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen.

Stk. 3. Ændringsforslag kan stilles på generalforsamlingen.

Stk. 4. Stemmeretten kan udøves af et medlems ægtefælle eller af en myndig person, som medlemmer skriftligt har givet fuldmagt dertil.

Bestyrelsen.

§ 5.

Stk. 1. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Den består af 4 medlemmer foruden formanden, der vælges særskilt. Desuden vælges 2 suppleanter. Valgbare som formand, medlemmer af bestyrelsen og som suppleanter er kun foreningens medlemmer, disses ægtefæller og nærstående slægtninge.


Stk. 2. Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer og
suppleanter afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer og suppleanter ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, i hvilken de er valgt. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Kommer antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang mellem to på hinanden følgende ordinære generalforsamlinger ned under 5, indtræder de valgte suppleanter i bestyrelsen. Findes ingen suppleanter, indkaldes ekstraordinær generalforsamling til valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Stk. 4. Bestyrelsen vælger en næstformand af sin midte.

Stk. 5. Ved en forretningsorden kan bestyrelsen træffe nærmere bestemmelse
om udførelsen af sit hverv.

Stk. 6. Ved et bestyrelsesmedlems meddelelse om ikke at ville kunne deltage i bestyrelsesarbejde i en periode på mindst 12 uger, indtræder en valgt suppleant i bestyrelsen. Findes ingen suppleanter, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Såfremt formanden fratræder i en valgperiode, konstituerer bestyrelsen sig med en ny formand indtil førstkommende generalforsamling.

§ 6.

Stk. 1. Bestyrelsen har ledelsen af ejerforeningens anliggender.

Stk. 2. Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af ejendommens fælles anliggender, herunder betaling af fælles udgifter, tegning af sædvanlige forsikringer (herunder brandforsikring og kombineret grundejerforsikring), renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser i det omfang, sådanne foranstaltninger efter ejendommens karakter må anses påkrævede.

Stk. 3. Bestyrelsen kan antage en administrator til bistand ved varetagelsen af
ejendommens daglige drift. Administrator må ikke være medlem af ejerforeningen, og må ikke være dennes revisor.

Stk. 4. Bestyrelsen sørger for, at der udarbejdes budget, jvf. § 2. Bestyrelsen fører forsvarligt regnskab over de på fællesskabets vegne alholdte udgifter og oppebårne indtægter, herunder de ejerne afkrævede bidrag til fællesudgifter. Bidragene afkræves med passende varsel, og forfalder til betaling den 1. i betalingsmåneden. Bestyrelsen udarbejder desuden vedligeholdelsesplan for ejendommen, jvf. § 2 og husorden med almindelige ordensregler til godkendelse på generalforsamlingen.

§ 7.

Stk. 1. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller, i hans forfald, af næstformanden, så ofte anledning findes at foreligge, samt når 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det.

Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere mindst 2 medlemmer er til stede.

Stk. 3. Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens eller i hans forfald næstformandens stemme udslaget.

Stk. 4. I en af bestyrelsen autoriseret protokol optages en kort beretning om
forhandlingerne. Beretningen underskrives senest på det efterfølgende møde af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet.

Stk. 5. Bestyrelsen kan beslutte, at ejerforeningen skal tegne bestyrelsesansvars- forsikring. Endvidere kan generalforsamlingen med tilslutning fra mindst 1/4 af ejerforeningens medlemmer efter antal eller efter fordelingstal pålægge
bestyrelsen at sørge for, at ejerforeningen tegner bestyrelsesansvarsforsikring.

Tegningsret.

§ 8.

Stk. 1. Ejerforeningen forpligtes ved underskrift af formanden eller næstformanden for bestyrelsen og et andet medlem af denne.

Grundfond.

§ 9.

Stk. 1. Når det begæres af mindst 1/4 af foreningens medlemmer efter antal eller efter fordelingstal, skal der til bestridelse af de fælles udgifter, oprettes en grundfond, hvortil ejerne årligt skal bidrage med maximalt 10% af det årlige ordinære fællesbidrag, indtil opsparingens størrelse svarer til det seneste budgetterede fællesbidrag. Den enkelte ejer kan ikke disponere over grundfonden.

Stk. 2. Beslutningen om benyttelse af opsparingen træffes på en generalforsamling. Herudover kan generalforsamlingen med almindeligt flertal beslutte yderligere opsparing i nødvendigt omfang til konkrete større vedligeholdelsesarbejder.

Revision.

§ 10.

Stk. 1. Ejerforeningens regnskab revideres af en revisor, der vælges af general- forsamlingen. Når det begæres af mindst 1/4 af foreningens medlemmer efter antal eller efter fordelingstal, skal revisor være statsautoriseret.

Stk. 2. Revisor afgår hvert âr. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen og må ikke vælges som kasserer.

Stk. 4. I forbindelse med sin revision skal revisor undersøge, om forretningsgangen er betryggende.

Stk. 5. Revisor har adgang til at efterse alle regnskabsbøger og beholdninger og kan fordre enhver oplysning, som han/hun finder af betydning for udførelsen af sit hverv.

Stk. 6. Der føres en revisionsprotokol. I forbindelse med sin beretning om revision af et årsregnskab skal revisor angive, hvorvidt han/hun finder forretningsgangen betryggende.

Stk. 7. Hver gang indførsel i revisionsprotokollen er sket, skal denne fremlægges på førstkommende bestyrelsesmøde og de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen med deres underskrift bekræfte, at de har gjort sig bekendt med indførelsen.

Årsregnskab.

§ 11.

Stk. 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Årsregnskabet skal indeholde både resultatopgørelse og balance.

Stk. 3. Det af generalforsamlingen godkendte regnskab forsynes med dirigentens påtegning om, at regnskabet er fremlagt og godkendt på generalforsamlingen.

Vedligeholdelse.

§ 12.

Stk. 1. Ejerforeningen foretager forsvarlig udvendig vedligeholdelse og fornyelse, herunder af døre mod fællesarealer, udvendige ruder og vinduer samt altaner, elevatorer, fælles forsyningsledninger og fælles installationer.

Stk. 2.a. Indvendig vedligeholdelse og fornyelse af ejerlejlighederne påhviler de enkelte ejere. Den omfatter ikke alene hvidtning, maling og tapetsering, men ogsa vedligeholdelse og fomyelse af gulvbelægning, gulvbrædder, loftpuds, forsatsvinduer, indvendige døre, egne dørlåse og alt ejerlejlighedens udstyr, herunder elledninger, elkontakter, toiletter, vaske, vandhaner, radiatorer, radiatorventiler, radiatormålere, brugsvandsrør, varmeforsyningsrør, afløbsrør og gasrør, hvorimod ejerforeningen sørger for vedligeholdelse og fornyelse af ejerlejlighedens fælles forsyningsledninger og fællesinstallationer indtil disses individuelle fælles forgreninger til/i de enkelte ejerlejligheder.

Stk. 2.b. I forbindelse med indvendige forandringer I de enkelte ejerlejligheder, såsom: nedsænkning af lofter, indvendig isolering af vægge, flytning af afløb og rør, opbrækning af gulve, badeværelsesrenovering med videre, er det et krav, at disse forelægges og godkendes af bestyrelsen inden igangsættelse. Arbejderne skal desuden godkendes af ejerforeningens byggesagkyndige for iværksættelse, og efter afslutning, og inden ibrugtagning.

Stk. 3. Ejerforeningen betaler for udbedring af skader i ejerlejlighederne, der skyldes forhold omfattet af ejerforeningens vedligeholdelses- og fornyelsespligt. Når ejerforeningen foretager reparationer, skal der ske retablering i sædvanligt og rimeligt omfang.

Stk. 4. Hvis en ejerlejlighed groft forsømmes, eller forsømmelsen vil være til gene for
de øvrige medlemmer, kan bestyrelsen kræve fornøden renholdelse, vedligeholdelse og istandsttelse foretaget indenfor en fastsat frist. Kravet fremsættes skriftligt. Efterkommes bestyrelsens krav ikke, kan bestyrelsen på foreningens vegne sætte ejerlejligheden i stand for medlemmets regning.

Stk. 5. Medlemmerne må ikke lade foretage ændringer, reparationer eller maling af
ejendommens ydre, af ydersiderne af vinduerne eller af døre mod fællesarealer eller lade opsætte antenner, skilte, reklamer med mere uden bestyrelsens skriftlige samtykke.

Udlejning.

§ 13.

Stk. 1. Ved udlejning af en ejerlejlighed til beboelse i sin helhed eller til erhverv, skal medlemmet senest samtidig med lejeforholdets begyndelse sende en kopi af lejekontrakten til bestyrelsens formand.

Således som vedtaget på Ejerforeningen Taarbækhaves ekstraordinære generalforsamling den 15. juni 2006.
København, den 15. juni 2006
Som dirigent:
Anette Friedberg

På ejendommene ejerlejlighederne nr. 1 - 71 af matr.nr. 2 T Taarbaek sogn begæres nærværende vedtægt tinglyst servitutstiftende som gensidigt berettigende og bebyrdende deklaration med respekt af de på ejendommen, herunder ejerlejlighederne, på tinglysningsdagen tinglyste servitutter, byrder og hæftelser.


Taarbæk, den 26. juni 2006
I bestyrelsen:
Lasse Lund Hansen, Bestyrelsesformand
Anne Dueholm
Peter Hjalf
Klaus Bo Jensen Peter Odorico


Print denne side